
Nøglen til et fagligt løft i træningslokalet og i din undervisning
Inddrag sjov og relevant hjernetræning til dine patienter, klienter, borgere eller elever.
Hvad er hjernetræning?
Hjernetræning bygger på den nyeste forskning i hjernens plastiske egenskaber og kombinerer sjove, interaktive øvelser, hvor krop og hjerne arbejder i tæt samspil. Vores uddannelse giver deltagerne (terapeuter, lærere og undervisere) de redskaber, der skal til, for at anvende hjernetræning i arbejdet med netop deres målgruppe. Vi har rigtig gode erfaringer med metoden inden for både neurologisk, geriatrisk og pædiatrisk rehabilitering samt indenfor generel indlæring, forebyggelse og sundhedsfremme, herunder bassintræning.
Hvorfor benytte hjernetræning?
Det ses blandt andet, at vores indlæringsevne øges, når vi lærer noget, mens vi har det sjovt og er i en tryg relation med underviseren og de øvrige i læringsrummet. Samværet og den legende tilgang til opgaverne er med til at opretholde motivation og koncentration samt trivsel hos udøverne, hvilket igen har positive effekter på blandt andet hukommelse, overblik og fokuseringsevne - og dermed indlæring. Hjernetræning tilfører ganske enkelt sjov og fælleskab til undervisningen / træningen.
Hvem er vi?
-
Heidi Kynde Nielsen, Fysioterapeut og Sundhedsrådgiver
-
Mette Borgaa, Folkeskolelærer og Matematikvejleder
-
Linn Trentel Busch, Fysioterapeut og Arbejdsmiljøkonsulent
“Går du ud ad en ny sti, sker der noget.”
— TROELS W. KJÆR, SPECIALLÆGE I KLINISK NEUROFYSIOLOGI